FUCKDALE Havefest
Lørdag d. 17. august 2024

Musikken...

Musikken fra 80’erne og 90’erne er populær som aldrig før, og BeatZone er et partyband, der elsker at skabe en fest ved at spille hits, der primært stammer fra denne periode.

Der er smæk på, når bandet sætter strøm til instrumenterne og spiller en lang række af de fede sange fra de to årtier – lige fra ”Maniac” over ”Footloose” til ”Walking On Sunshine” og ”99 Luftballons”. Og der er både danske og udenlandske hits på sætlisten - og faktisk også nogle numre fra både før og efter 80’erne og 90’erne.

BeatZone

BeatZone har eksisteret siden 2021 og har base på Nordfyn. Gruppen består af fem musikere med masser af musikalsk rutine – det er musikere, der lægger vægt på et godt groove, gode harmonier og masser af dynamik i musikken. Sammenspillet er helt på plads, og musikerne ser frem til at give publikum på Fuckdale en medrivende oplevelse med musik, som alle kender, og som det er svært at sidde stille til og lade være med at synge med på.

Kom og få en på opleveren, når BeatZone sætter den musikalske tidsmaskine i gang!

BeatZone er:

Anna Knudsen: vokal og keyboard.

Lars Jacobsen: keyboard.

Søren Bachmann: guitar.

Karsten Thuge: bas.

Thomas Holl: trommer.

 

 

 

Fuckdale ApS

Fugdalvej 4

7250 Hejnsvig

info@fuckdale.dk