The Midnight Special er et originalt country rock band dannet i 2019. Inspirationen er hentet fra countryrockens hylder gennem det sidste halve århundrede.
Bandet refererer til deres egen lyd som “pigtråds-country”, hvor genkendelige elementer fra traditionel country blandes med rock, pop, Folk og Americana. Musikken er ægte og indlevende uden at være prætentiøs eller påtaget. Med fuldt skrald på intensitet og integritet bevæges publikum i alle aldre bogstaveligt talt.
I efteråret 2021 udkom bandets selvbetitlede debutalbum, indspillet, produceret og mixet af Mikkel Bøggild i Skraaplan Recording. Albummet er mastered af Independent Mastering i Nashville, USA. Albummet er uafhængigt udgivet og kan streames samt købes som vinyl og CD. The Midnight Special har spillet på flere lokale spillesteder, mindre country festivaler, Country Music Meeting i Berlin, Eds Country Fest i Sverige samt bl.a. Jelling Musikfestival, Midtfyns Festival, Kløften Festival, Strib Vinterfestival & Nashville Nights i Odense
– og bandet forstår at give publikum en god og underholdende musikalsk oplevelse.
Bandet består af: Kasper Schultz (guitar & vokal) Eva Elkjær Lykke (vokal & kor) Jakob William Nielsen (guitar & kor) Klaus Beck Jensen (bas) Jeppe Birkebæk (trommer)